Dei grøne enger

I dei grøne enger i Grythengen,
der ville eg bu,
men her er inkje ro,
det er ikkje til å tru.

Her er berre motkultur,
støy, stemmer og pumpedur.
By og land,
hand i hand,
Subeksurbania vann.

Tunet er garden sitt hjarte,
og Noreg si sjel,
tunet skal gje næring og von,
åt dei som kulturlandskapet ber.

Gamlefar ville gje deg åt meg,
men eg takka nei,
eg orkar ikkje å eige deg,
då altfor mykje eg elskar deg,
men du er tapt for meg.

Åleine er eg om å sjå,
kva for en augestein som her låg,
dei vanvørde deg,
dei håna meg,
slik er stoda no.

-Flickr.

Comments

Popular posts from this blog

Making the Garden — Christopher Alexander

Tear Down the Corviale! New Urbanism Comes to Rome

Raymond Ibrahim om Vesten og islam, katolsk fornyelse i Frankrike & kampen for skjønnheten