Skip to main content

Det enestående ved Vestens sivilisasjon (The Uniqueness of Western Civilization)

Duchesne kvantificerer sin pointe ved at henvise til den mest omfattende kulturneutrale gennemgang af menneskehedens kreativitet, og her viser det sig, at 19 ud af 20 af alle tiders største naturforskere (én japaner) er europæere, og 97 % af alle nævneværdige videnskabelige bedrifter mellem år 800 f.Kr. og 1950 skyldes europæere (og nordamerikanere). Disse forskere har naturligvis ikke ageret i et vakuum, men i et kulturelt miljø, hvor selvstændig, original virksomhed blev opmuntret, ikke straffet. Buddhisme og taoisme anså målrettet menneskelig stræben som formålsløs, og muslimerne anså gud som ubundet af faste love og hans værk som utilgængeligt for menneskelig forståelse. Kun i kristendommen var intellektet en guds gave, som det nærmest var en forpligtelse at nyttiggøre (efter at grækerne havde givet grundlaget for individets rationelle autonomi). Men intellektet fik altså vel at mærke kun energi og retning takket være den ærekære aristokratiske krigermentalitet, som indoeuropæerne længe inden havde injiceret vort kontinent med. “En kærlighed til friheden, der trodser enhver risiko, uden andet motiv end at tilfredsstille sig selv.” Kristendommen svækkede så vist ikke disse livsduelige “barbarer”, som Nietzsche mismodigt mente, men civiliserede dem og rettede deres stræben mod højere mål end at opnå ry via den fysiske kamp til døden. Hjulpet af de fremvoksende nationalstater, som krævede fred og orden bag deres territorielle grænser. - Peter Neerup Buhl
Anmeldelser:

Comments

Popular posts from this blog

Paddehoa og plassen min

Kjære plassen min, kvalt du vart, lik ei paddehoe alle paddehannane kasta seg over i dammen om våren.
Dei ville alle bu ved dine grøne enger, då dei tykte det her var so vent og fredeleg. Men dei vørde deg ikkje, og no er du kvalt til daude.
Herr Fossemøllens augnestein stend utan låven sin, her gjeng ikkje lenger dyr og beitar i dine grøne enger. Berre grasklipparar beitar her no.
Dei elska deg til daude, og med deg i grava di tok du den rike
grendearven din.
No stend vi ribba attende.

Hurdalsrosa på Toten

Austlandets perle
i dei djupe skogane
på hi sida av Totenåsen,
var raus då ho gav oss hurdalsrosa,
som her stend og raudner
over venleiken sin,
i veggen på våningshuset
til plassen min.

Kva skal vi med fjerne roser frå Nederland, når den venaste rosa i verda,
alt ved husveggen står? Ei våningshusrose var du, og er du, når eg syklar ikring, eg ser du prydar våningshusveggen, på mang ein staseleg storgardsbygning.

Hurdalsrosa vart like gjev
åt fattig som åt rik,
ho skil ikkje
på kven ho skjenkar
av venleiken sin.
I lag med deg,
sjølv ein husmannsplass,
rik vart.
Eit kjærleikshjarte er kvar ei rose
du oss skjenkar.
År etter år,
inga kulde eller tørke,
tek knekken på kjærleiken din,
du gamle hurdalsrosebusk,
ved gråsteinsmuren åt oldefaren min. Kan vi be om meir?

Gamlevegen over tunet på Holmstadengen

Kommentar hos Steigan:
Hvilket kulturforfall har ikke Norge gjennomgått de siste 100 år! Norge som kulturnasjon var på topp da de to engene etter Kronborgsætergrenda i utkanten av Toten strålte i all sin skjønnhet, lik to smykkestener etter elva, fulle av autonomi, allmenningenes høydepunkt, den gang gårdsbrukene var levende historiemalerier og ikke villaføde for Kjøpesenterlandet!
Så jeg får forte meg å skrive en masse grendepoesi fra denne vidunderlige tiden, før Tine Skei Grande kommer med pekefingeren og hevder at dette er falske nyheter, fordi Hans Rosling har da ettertrykkelig bevist at ingen tid er bedre enn vår, under den vidunderlige og allmektige statens overherredømme!